Georgia står i øjeblikket over for et afgørende øjeblik i sit politiske landskab, da borgerne går på gaden for at give udtryk for deres stærke modstand mod stigende russisk indflydelse og et kontroversielt udkast til lov, der opfattes som en trussel mod borgerrettighederne. Den foreslåede 'udenlandske agenter'-lov, der har udløst omfattende protester i hovedstaden Tbilisi, ses af mange som et skridt, der kunne bringe Georgien tættere på Ruslands kredsløb og væk fra dets europæiske ambitioner. Demonstranter, der tåler tåregas og plastikskud, er forenet under banneret 'Nej til den russiske lov!', og kræver en fremtid i overensstemmelse med europæiske værdier snarere end russisk autoritarisme.
Bekymringerne rejst af den georgiske offentlighed går ud over blot én lovgivning. Præsident Salome Zourabichvili har fremhævet det bredere problem med landets drift mod russisk-stil styring, hvilket indikerer et dybtliggende problem med den nuværende administrations retning. Kritikere hævder, at det regerende parti, Georgian Dream, har ført nationen mod en ikke-demokratisk vej, der minder om Putins Rusland, og rejser advarsler om demokratiets fremtid i Georgien.
Vestlige regeringer er blevet opfordret til at indtage en fastere holdning mod det, der opfattes som den tiltagende russiske indflydelse i Georgien. Fortalere for georgisk demokrati argumenterer for, at sanktioner mod dem, der opfattes…
Læs mereVær den første til at svare på denne generel diskussion .